Den nysgerrige tusindfryd

En dag vågnede en lille tusindfryd op fra sin vintersøvn og ville skynde sig op at hilse på den dejlige sol. Den anstrengte sig meget og snart kiggede de små blade frem fra jorden. Men den fik en kæmpeforskrækkelse.


Det var bidende koldt og der var ingen sol at se. Den lille blomst begyndte at græde voldsomt. "Jeg har taget fejl, det er stadigvæk midt i vinteren. Men jeg kan jo ikke krybe ned igen!"


En lille pige gik forbi og opdagede tusindfryden."Din stakkel, du kommer til at forfryse her ude", sagde pigen. Hun gravede derfor forsigtigt blomsten op af jorden med hænderne, og satte den hjemme i den varme vindueskarm.


Tusindfryden blev meget lykkelig og ville glæde pigen. Den anstrengte sig meget for at vokse hurtigt. Af bare anstrengelse fik den små røde striber på sine hvide blomsterblade. Da pigen så det, blev hun meget glad og råbte:"Du er jo tusind gange kønnere end alle de andre blomster!" 


Sådan gik det til at blomsten fik navnet"Tusindfryd". Hvis du om foråret kigger omhyggeligt ud over markerne, vil du her og der kunne finde tusindfryd med små røde striber. De er alle børn af vor næsten forfrosne tusindfryd.