Grøftekanterne i maj ...

Noget af det jeg synes er allervigtigst i en have er, at den ikke bliver for pæn og friseret. Faktisk kan jeg næsten få ticks når jeg ser sirligt revne bede med langbenede roser, nydeligt afstukne græskanter og tulipanbede hvor blomsterne står og råber til hinanden.



Det dejligste jeg ved er vores nærliggende grøftekanter, skovbryn og lysninger. Steder hvor naturen kan få et `helle´ og hvor vilde blomster, tidsler og græs forenes i perfekt harmoni.



Sådan skal min have være! Desværre er det sværere end man skulle tro, at efterligne naturen og gøre den efter i al dens ydmyghed. Her ser I mit forsøg i et par gamle urtepotter. I krukkerne er der hvad min grøftekants-have kunne byde på.



Jeg ønsker alle der måtte læse med en dejlig, solbeskinnet og lykkelig ny uge.