Quantcast
Channel: En ydmyg Have
Viewing all articles
Browse latest Browse all 280

Alt godt kommer i papkasser

$
0
0
På denne tid af året er noget af det bedste jeg ved, at købe frø, løg og knolde ind til sommeren der kommer. Det er med andre ord nu, at der skal spændes op til det helt store blomstermaleri.


Forleden fortalte jeg om den farveholdning jeg vil forsøge at bevare ved indgangen til vort hus. Her skal farverne være især pink og bordeaux, så derfor vil flere af georginerne passe fint ind der.


De lyserøde vil jeg placere andre steder, men går det som det plejer, rykker jeg rundt til det passer og til man ikke får ondt i øjnene af at se på arrangementet. Det er nemlig sådan, at der foran huset er fliser, så alt står i krukker og potter.



Krukkehaven er noget jeg hvert år forbedrer og leger videre med. I år altså i bordeaux og pink farver med et strejf af himmelblåt. Dahlierne sætter jeg til forspiring så snart jeg får tid, og jeg glæder mig allerede utrolig meget til de (forhåbentlig) står i fuldt flor.


Har I lyst, kan I se hvordan der så ud foran huset sidste år, da georginerne blomstrede, ved at klikke på det lille markerede felt her og her. Rigtig god fornøjelse.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 280