Noget af det vigtigste, mest givende og helt afgjort noget af det bedste ved have, synes jeg er forventningens glæde. Det at have noget at se frem til.
For selvom vi allerede nu har en mængde blomster i haven, kan jeg alligevel ikke lade være med, at glæde mig til det næste der skal til at ske, og det næste, og det næste...
I den seneste tid har jeg derfor gået og hamstret, købt ind og fundet gammelt guld frem. De små skatte har jeg så begravet under sorten muld i plastikpotter - georginer.
Det er nemlig nu, at de skal forspires for at komme ekstra tidligt i blomst. Enkelte er begyndt at spire, og så snart der er lidt grønt oven jorde, begynder det at gå rigtig stærkt. Det er jo lunt i drivhuset nu. Efterhånden har jeg omkring tres stående, men kan alligevel ikke lade være med hele tiden at købe lidt flere - bare én til...
