Selvom jeg er en dreng, tør jeg godt indrømme, at jeg rigtig godt kan lide lyserød. Faktisk så godt, at store dele af haven er holdt i lyserøde farver.
Til dels er det til ære for min søde mor, der er en rigtig lyserød pige. Men den barnlige farve går også godt i samspil med andre smukke farver. Særligt lilla og blå, som jeg også holder meget af i haven.
I denne lidt vulumiøse buket har jeg samlet lyserøde tulipaner og lavendelrosa dværgsyrener fra haven. Tulipanerne er den fyldte `Angelique´ sammen med `Izumi´, der har frynsede kanter.
Desuden har jeg brugt enkelte pink søstre til den ellers helt babylyserøde `Angelique´. Det er altså en fornøjelse, at kunne gå ud i haven og plukke sådan en hel skudefuld!