De planter jeg først erklærede min kærlighed, var dem på grøftekanten. De blå kornblomster, valmuerne, lilla tidsler, kørvel, syrener og selvfølgelig fingerbøl-blomsterne.
Mine første forsøg med have gik derfor ud på ture til mark og skov, hvor disse dejligheder jo findes og har deres bolig. Bevæbnet med spade og spand gik jeg i gang...
... Men det endte frygteligt galt. For på grøftekanten var alt i frodigt og vildt vigør, og kun få rødder fik jeg med. Det endte sådan, at alle mine skatte klaskede sammen, førend jeg var hjemme og atter inden for havelågen!
Ak og ve. Hvad gør man så? Jo, man låner så mange havebøger der kan være på cyklen, og spunser hjem, for at læse om hvordan det der med have fungerer.
Jeg læste og blev hurtigt klogere. Der skulle selvfølgelig tages frø af planterne! Så det gjorde jeg da høsten kom, og frøene blev spredt over hele haven.
Den følgende sommer var det hele fantastisk! Alt piblede frem og særligt mælkebøtter, tidsler og græsserne var vilde. Nu var gode råd dyre, for det var jo ikke ukrudt jeg ville have! Jeg begyndte at luge...
... Og det skulle jeg aldrig have gjort, for siden da har jeg været sat på evigt havearbejde. Men set på den lyse side, er der nu blevet plads til roser, klematis, et væld af stauder og og og ...
