Quantcast
Viewing all articles
Browse latest Browse all 280

En duft så salig og sart

Lige nu blomstrer roserne så smukt, og jeg nænner godt ind imellem, at klippe ind til en buket eller to. Særligt når de i vejrudsigten lover til regnvejr, for det kan mange af de fyldte roser ikke lide.
 


De to små buketter har jeg lavet til min mor. Hun elsker roser, og særligt de lyserøde. Hun nænner dog ikke selv at plukke dem, og derfor står hun ofte bredest hvor hun er højest ude i bedene, for at komme til at snuse.


Det synes jeg ikke, at hun behøver.



De to lyserøde glas er forresten hendes, og hun og min far fik dem i bryllupsgave for snart en del år siden. Faktisk var det året før, at jeg blev født, og jeg er lige fyldt enogtyve.


Gad vist om hun dengang ville have troet, at hendes ældste søn mere end to årtier senere skulle fylde dem med roser? Mon dog...


I glassene er det roserne `Coral Dawn´, `Jacques Cartier´ og `New Dawn´ i selskab med storkenæb og torskemundfra skovbrynet. Et både fint og romantisk partnerskab, synes jeg.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 280