På enhver vejbred, mark, nedlagt industriområde og i mørke baggårde vokser de. Planter som vi af uransagelige årsager ikke bryder os om, og ofte ikke skænker en tanke. Ukrudtet. Det smukke ukrudt!
Alle dage har mit hjerte banket for de lidt skæve eksistenser; dem der ikke lige passer ind og ofte falder udenfor normen. Og i en velpasset have hører vel ikke ukrudt til? Her gør det - og det får hæderspladsen i haven.
I dag har jeg tilmed været på tur til skov og mark, jeg har forceret kompostbunker og ransaget grøfter i min søgen efter smukt ukrudt. Her i kransen er det for eksempel burre, forskelligt græs, kartebolle og vild pastinak.
De lange lilla blomster har jeg klippet af mine anisisop. En krydderurt som jeg elsker - bare ikke at spise. Men duften! Den byder os velkommen hjem og kilder os legesygt om næsen, når vi forlader huset.
