Der er noget ved lyset på en septembermorgen, der kan få alting til at stråle og se uhyre delikat ud. Duggen ligger som små perler, alting er tyst og stille, og fuglene synger endnu muntert.
Det er på sådan en morgen, at man må stå tidligt op, skynde sig ud og bare nyde. Nyde duftene, den endnu kølige luft og selvfølgelig alle blomsterne.
Her er det to af mine yndlingsblomster, der har fået plads i Karen Blixens høje vase. Nemlig ridderspore og hortensia. To lidt buttede og generte skabninger, der her er kommet i selskab med lidt græs og en gren fra skoven. Så bliver man da glad!
