Forleden jeg var forbi min yndlingsplanteskole efter historiske roser, faldt jeg over en håndfuld gamle og temmelig vildtvoksende buksbomplanter i alt for små potter. Dem må der være potentiale i, tænkte jeg...
... Så da jeg kom hjem med de gamle hækplanter, fik de straks en frisk potte og en ny, stram frisure. Desværre glemte jeg at fotografere dem før studsningen, men de var temmelig sjuskede. Det er de ikke længere, og jeg glæder mig dagligt over det nye stramme element, som de tilfører haven.