Nu er det efterhånden blevet rigtigt efterår her i byen, og bevæger man sig rundt udenfor, må man være parat til at forcere bjerge af efterårsblade blæst sammen i små passager og i kælderskakte samt kastevindene, der truer med at blæse min lille hund væk for hvert gadehjørne vi passerer.
Men her er hyggeligt, og når lille Effie og jeg hver aften går tur, kigger vi ind i folks stuer og køkkener, hvor aftensmaden simrer og teenagebørn slænger sig i sofaen.
Her har jeg forsøgt at tage lidt af den susende efterårsstemning med indendøre, og har lavet to buketter med roser og brændende kærlighed. Effie er så dygtig, at hun aldrig kunne finde på at spise mine blomster. Men glemmer vi en strømpe på gulvet, er den væk!
