Da vi i forrige uge var nede for at bese det italienske, boede vi ved en rigtig italiensk mamma. Og ja - det er sådan en rigtig fyrig, lavstammet, ganske bred og ganske anseelig italiensk kvinde jeg mener. Hun var spændende!
Næsten lige så spændende som hendes roser ...
Dem var der nemlig en del af ved hendes palazzo, som vi havde lejet. Hun havde med garanti egenhændigt gravet dem ned i den stenede jord og smukke kan man ikke benægte, at de er.
Hvor ville jeg ønske, at vi danskere var bedre til at bruge de skrappe kulører. Blodrød, orange, pink og cyklamen var blot nogle af de skære farver vi mødte.
Selv må jeg tilstå, at min egen have i øjeblikket skinner lyserødt og hvor er det ærgerligt. August og sensommer er jo netop den tid på året, hvor vi trænger allermest til farve, spræl og kulør!
Næsten lige så spændende som hendes roser ...
Dem var der nemlig en del af ved hendes palazzo, som vi havde lejet. Hun havde med garanti egenhændigt gravet dem ned i den stenede jord og smukke kan man ikke benægte, at de er.
Hvor ville jeg ønske, at vi danskere var bedre til at bruge de skrappe kulører. Blodrød, orange, pink og cyklamen var blot nogle af de skære farver vi mødte.
Selv må jeg tilstå, at min egen have i øjeblikket skinner lyserødt og hvor er det ærgerligt. August og sensommer er jo netop den tid på året, hvor vi trænger allermest til farve, spræl og kulør!