Mon det spøger i det gamle palazzo?

Når man har noget med gamle, historiske bygninger, uhygge og æstetik, hvad er så mere dragende end et gammelt, forfaldent, italiensk palazzo?



Dagens indlæg kommer, som I nok har luret, ikke til at handle så meget om have, men snarere om noget helt andet - men ikke desto mindre skræmmende skønt. Nemlig en gammel bygning, som trods uhyggen alligevel fascinerede mig.




Da vi i højsommeren drog afsted på ferie, var det til Italien og der var vi så heldige, at muligheden bød sig for, at vi kunne leje en gammel og næsten forladt villa.




Kæmpestor var den, næsten seks hundrede kvadratmeter, og rundt omkring i de gamle saloner og sale, spirede uhyggen. Kan I fornemme stemningen?




Ting og steder der står totalt urørte igennem generationer, fascinerer mig virkelig og jeg synes, at forfald, originalitet og ægthed er så fantastisk smukt.




I den tilgroede parterrehave slyngede sig overalt den giftige, men smukke, blåregn.



Tænk sig engang, at sådanne steder stadig findes. For enden af trappen ligger det gamle palazzo og ovenfor åbenbarer sig en enorm, gammel swimmingpool. Det har jeg nu ikke taget billeder af.




At huset ovenikøbet er nummer tretten på en blind vej, sætter da ligesom tingene i perspektiv! Jeg håber at I får en uhyggelig-hyggelig lørdag aften.