Quantcast
Channel: En ydmyg Have
Viewing all articles
Browse latest Browse all 280

En butik efter mit hjerte

$
0
0
Den første august var en helt særlig dag, for da slog den smukke blomsterbutik Allestedlund dørene op for de første kunder og nysgerrige gæster.



Selv må jeg indrømme, at jeg intet anede om fænomenet og først ved en tilfældighed bumlede direkte ind i butikken. Og hvilken butik ...



... Et helt særligt sted. En oase midt i Odenses latinerkvarter, en æstetisk hule og et sted hvor parret Joo og Nikolaj Valentin får afløb for deres blomstrende glæde ved smukke ting, og i allerhøjeste grad i form af nogle af de fineste, mest særegne og delikate blomsterarrangementer jeg har set.



Det lyder flot at sætte det sådan op, men tror I mig ikke og tænker I, at billederne her blot er snyd - så besøg selv stedet og lad jer rive med.



Har I ligesom mig fået blod på tanden og synes I, at Joo og Nikolajs butik er ganske særlig, så besøg deres hjemmeside Allestedlund.dk lige her.



I morgen eller fredag lover jeg, at jeg vil vise endnu flere billeder fra stedet. Jeg er nemlig efterhånden blevet en flittig gæst! Hav en rigtig dejlig dag.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 280