Quantcast
Channel: En ydmyg Have
Viewing all articles
Browse latest Browse all 280

Blomsterdekoratør for en dag

$
0
0
Forleden skrev jeg om blomsterbutikken Allestedlund. Det er, som jeg skrev, et rigtig dejligt sted, og sidenhen er der sket det, at Joo og Nikolaj har været inde på bloggen at kigge.


Joo og Nikolaj er det par, der til daglig driver butikken. Allestedlund er deres fælles drøm og levebrød.


Men sagen er den, at de synes vældig godt om det jeg laver - faktisk så godt, at jeg simpelthen har fået arbejde i butikken! Godt nok kun for en enkelt dag, men det gør ingenting.


De har spurgt mig, om jeg vil hjælpe til med at lave dekorationer og buketter til et bryllup. Fedt! Tænkte jeg, og sagde selvfølgelig glad ja.


I dag drager jeg derfor mod Odenses latinerkvarter og lover, at jeg vil tage nogle billeder af det vi får lavet. Kig ind i butikken hvis I får tid og mulighed. Så kan vi hilse på blomstene og hinanden.


På billederne her ser I de smukke lyserøde valmuer, jeg filmede den anden dag. Se, det er lige noget for damerne! Rigtig god weekend.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 280