Det er sådan med haveblogs, at vi er en del der skriver dem. Unge og gamle, piger og drenge. Når man er haveblogger holder man automatisk af andre havebloggere, for de er jo ens kolleger og på mange måder gode venner. Sådan også med Hanne, der skrev bloggen Hanne i Haven.
Jeg skriver med vilje i datid, for Hanne er her desværre ikke længere. Indlægget her vil jeg derfor dedikere til hende, og sammen med mindet om hende tilføje billederne af de seje, udholdne og tapre klokkeranker. De bliver ved til sidste blodsdråbe og sådan har jeg også indtrykket af, at Hanne var.
Jeg ønsker alt det bedste for Hannes familie og håber, at det kan være en lille trøst for dem, at så mange søde, kærlige og betænksomme bloggere viser deres medfølelse netop i dag.
Jeg skriver med vilje i datid, for Hanne er her desværre ikke længere. Indlægget her vil jeg derfor dedikere til hende, og sammen med mindet om hende tilføje billederne af de seje, udholdne og tapre klokkeranker. De bliver ved til sidste blodsdråbe og sådan har jeg også indtrykket af, at Hanne var.
Jeg ønsker alt det bedste for Hannes familie og håber, at det kan være en lille trøst for dem, at så mange søde, kærlige og betænksomme bloggere viser deres medfølelse netop i dag.